Schiønning Computer Service - Tips&Tricks

Local Shared Objects (LSO's) eller Flash Cookies

Se en forklaring (på engelsk) på fænomenet cookies her:

Cookie på Wikipedia

og se en forklaring (ligeledes på engelsk) på LSO's/Flash Cookies her:

LSO på Wikipedia

Der har siden introduktionen af cookies været stor debat om brugen (og misbruget) af dem, især med fokus
på den potentielle trussel de kan udgøre for internetbrugeres privatliv og anonymitet. For at kunne anvende
den samme funktionalitet og samtidig undgå den 'dårlige' omtale af cookies, er det blevet mere end almindeligt
at anvende LSO'er i stedet. Hvor 'almindelige' cookies bestemt kan misbruges og bestemt kan bruges til at
'spionere' på brugere af et websted, så har LSO'er en væsentlig større funktionalitet. Standardindstillingerne er
ganske vist forholdsvis restriktive, men perspektiverne i eventuelle ændringer er decideret skræmmende. Mest
uhyggeligt er at den eneste måde (i skrivende stund) at ændre indstillingerne på er ved at besøge Macromedias
websted og her få adgang til en slags kontrolpaneler.

Global Privacy Settings Panel (Kan websteder tilgå din microfon eller dit webcam; Vælg mellem 'Tillad aldrig' eller 'Spørg altid')
Anbefaling: Vælg 'Tillad aldrig' (Always deny)



Global Storage Settings Panel (Angiv den mængde diskplads som websteder du endnu ikke har besøgt kan bruge til at gemme data på din computer)
Anbefaling: Fjern adgangen for trediepart til at gemme LSO'er
(Fjern fluebenet i Allow third-party Flash content to store data on your computer)

Hvis du vil stoppe brugen af LSO'er i det hele taget,
kan størrelsen sættes til 0 (nul) - ved at køre 'skyderen' helt til venstre




Global Security Settings Panel (Angiv om websteder må tilgå data fra andre websteder; Vælg mellem 'Spørg altid', 'Tillad altid' og 'Tillad aldrig')
Anbefaling: Vælg 'Tillad aldrig' (Always deny)



Protected Content Playback Settings Panel (Licenshåndtering til rettighedsbeskyttet materiale - eneste funktion er 'Nulstil Licensfiler')



Website Privacy Settings Panel (Websteder der allerede har været besøgt; Se eller angiv tilladelse til at tilgå din microfon eller dit webcam (for hvert entelt websted separat); Vælg mellem 'Spørg altid', 'Tillad altid' og 'Tillad aldrig' - standard er 'Spørg altid')



Website Storage Settings Panel (Angiv den mængde diskplads som websteder du allerede har besøgt kan bruge til at gemme data på din computer (for hvert websted separat))



Peer-Assisted Networking Panel (Nogle websteder kan bruge denne funktion til at dele din netværksforbindelse og kan bruge din båndbrede til at sende data; Se eller angiv, for hvert enkelt websted separat, vælg mellem 'Spørg altid', 'Tillad altid' og 'Tillad aldrig')
Anbefaling: Slå P2P deling helt fra, ved at sætte et flueben i Disable P2P uplink for all



Global Notifications Settings Panel (Besked om opdateringer til Adobe Flash Player og hyppigheden af kontrol for tilstedeværelsen af opdateringer)



Som det vil fremgå af ovenstående, så kan LSO'er gemme ganske meget information (100 Kilobyte) og de
indeholder potentialet til at bruge din microfon, dit webcam og - ikke mindst - din internetforbindelse. Ganske
vist skal du give din tilladelse - da standardindstilingen er 'Spørg altid' - men erfaringen har vist at langt de
fleste brugere 'bevistløst' giver tilladelse til hvad-som-helst, uden at gøre sig bekendt med hvad de siger 'Ja' til,
i den tro at uden en given tilladelse, vil de ikke få det indhold (eller hvad det nu kan være), som de har bedt om
eller gerne vil have. Som altid: TÆNK!

Det er i det hele taget tankevækkende at der optræder ofte ganske mange websteder i de lister over websteder,
der potentielt kan få adgang til de ovennævnte ressourcer - dine ressourcer.



© Februar 2011 Schiønning Computer Service
Denne side er opdateret 28.02.2011